254
SIGRID STORRAADE.
sige Storraade imod og gøre alt, hvad hun ikke vilde.
„Messen er endnu ikke begyndt,“ sagde han. „Jeg kommer for at bede dig følge med til min Guds Hus.“
Idet Kongen sagde dette, saa han, at der kom et hvast Blik i Storraades Øjne, men hun blev ved at smile.
„Kom hellere over til mig paa Skibet,“ sagde hun, „saa skal jeg vise dig de Gaver, jeg har bragt med til dig.“
Hun løftede et guldbeslaget Sværd op som for at lokke ham, men Kongen syntes stadig, han kunde se den anden Kvinde ved Siden af hende. Og han syntes, at Storraade stod blandt sine Skatte som en led Drage.
„Svar mig først,“ sagde Kongen, „om du vil gaa med mig i Kirken?“
„Hvad skal jeg i din Kirke?“ spurgte hun og saa spodsk ud.
Da saa hun, at Kongens Bryn rynkedes, og hun mærkede, at han ikke havde det samme Sind som Dagen før. Hun skiftede da straks Væsen og blev mild og eftergivende.
„Gaa du kun i Kirke, saa meget du har Lyst,“ sagde hun, „selv om jeg ikke gaar. Ikke skal der af den Grund blive Uvenskab imellem os.“
Dronningen gik ned fra Skibet og, kom hen til Kongen. Hun holdt i Haanden et Sværd og
