277
ASTRID.
er ikke Prinsessen. Hvad skal alt dette sige? Vil Sveakongen svige Kong Olaf?“ — „Ingenlunde vil han svige ham. Han sender ham sin Datter, som han har lovet.“
Det var ikke langtfra, at Hjalte havde draget sit Sværd for at hugge den fremmede Kvinde ned. Han havde allerede Haanden paa Sværdhæftet, men saa besindede han sig; det anstod sig ikke for en Kæmpe at tage en Kvindes Liv. Men han vilde ikke spilde flere Ord paa denne Bedragerske. Han vendte sig bort for at gaa.
Den fremmede kaldte ham tilbage med blid Stemme. „Hvor gaar du hen, Hjalte? Agter du at fare til Kongshelle for at melde dette til Olaf Haraldssøn?“ — „Det er min Hensigt,“ svarede Hjalte uden at se paa hende. — „Hvorfor forlader du mig da, Hjalte? Hvorfor bliver du ikke hos mig? Jeg drager jo ogsaa til Kongshelle.“
Nu vendte Hjalte sig om og saa paa hende. „Kan du da ikke have Medfølelse for en gammel Mand?“ sagde han. „Jeg vil sige dig, at jeg har sat hele min Hu til, at dette Giftermaal skulde komme i Stand. Lad mig nu vide hele min Ulykke. Kommer Ingegerd slet ikke?“
Da holdt Prinsessen op at drive Gæk med Hjalte. „Kom ind i Teltet og sæt dig hos mig,“ sagde hun, „saa skal jeg fortælle dig alt, hvad du vil vide. Jeg ser nok, at det baader intet at skjule Sandheden for dig.“
Saa begyndte hun at fortælle.
„Det var allerede begyndt at lide mod Slut-
