Side:Legender og Fortællinger.djvu/30

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

17

SANTA CATERINA AF SIENA.

ophøjede til Sønnens Side, du som paa denne Dag blev baaren af Engle til Herlighedens Rige: bed for os!“

­— — —

Det er underligt, som man kommer til at elske hende, som Hjemmet og Billederne og de gamles og fattiges Kærlighed gør hende levende. Og man giver sig til at tænke paa hende, hvordan hun egentlig var, om hun kun var en Helgen, kun en Himmelbrud, om det er sandt, at hun ikke var i Stand til at elske nogen anden end Kristus. Og saa dukker en gammel Historie, som har varmet ens Hjerte for længe siden, op af Erindringen, først ganske ubestemt og formløs, men alt imens man sidder der under Loggiaen i det festsmykkede Hjem og ser de fattige vandre afsted med deres fyldte Kurve og hører den dumpe Mumlen fra Kapellerne, bliver den tydeligere og tydeligere, og paa een Gang staar den klar og tydelig for Tanken.

— — —

Nicola Tungo var en ung Adelsmand fra Perugia, der ofte kom til Siena for Væddeløbenes Skyld. Han opdagede snart, hvor slet Siena blev regeret, og sagde ofte baade ved Gæstebudene hos de store, og naar han sad og drak paa Værtshusene, at Siena burde rejse sig imod Signoriaen og skaffe sig andre Ledere.

Den daværende Signoria havde ikke været ved Magten mere end et halvt Aar, den følte sig ikke videre sikker i sin Stilling og holdt ikke af,