Side:Legender og Fortællinger.djvu/44

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

31

SANTA CATERINA AF SIENA.

gere ned, saa dem løfte hans Sjæl, saa dem hæve sig med den mod Himlen.

— — —

Paa een Gang synes man, det er saa naturligt, at hun har levet alle disse fem Hundrede Aar. Hvor kunde man glemme den lille, blide Jomfru, det store elskende Hjerte! Atter og atter maa der synges til hendes Ære, som der nu synges inde i de smaa Kapeller:

Pia Mater et humilis,
Naturæ memor fragilis,
In hujus vitæ fluctibus
Nos rege tuis precibus.
Quem vidi, quem amavi,
In quem credidi, quem dilexi,
Ora pro nobis.
Ut digni efficiamur promessionibus Christi!
Santa Caterina, ora pro nobis![1]

  1. Fremme og hulde Moder, du som kender vor skrøbelige Natur, led os ved dine Bønner igennem dette Livs Bølgegang. Du hvem jeg saa og elskede, hvem jeg troede paa og tilbad, bed for os. at vi maa blive Kristi Forjættelser værdige. Hellige Caterina, bed for os!