35
FISKERRINGEN.
Kvæghjorder, der har hvilet sig paa en stor Slette, rejser sig om Morgenen, rejste en af dem sig op i Jollen og vinkede til Kammeraterne, men i samme Øjeblik styrtede han baglænds i Havet. Straks efter kom der en Bølge, der rejste Jollen helt paa Højkant, og man kunde se, at Folkene ligesom blev rystet løs fra Tofterne og slyngede i Havet. Det varede kun et Øjeblik, saa var det hele forsvundet. Saa kom Baaden igen til Syne med Kølen opad. De prøvede nu at komme hen til Stedet med Chaluppen, men kunde ikke krydse op imod Vinden.
Det var en forfærdelig Storm, der kom farende over Havet, og Fiskerne havde snart nok at gøre med at bjerge sig selv. De slap dog velbeholdent hjem og bragte Bud om Ulykken. Det var Ceccos to Sønner og tre andre, der var omkomne.
Ak ja, saa underligt det kan gaa til. Cecco var samme Morgen gaaet ned til Rialtobroen for at se paa Fiskehandelen. Han gik om imellem Fiskebordene og brystede sig som en fin Herre, fordi han ikke behøvede at arbejde. Han tog endogsaa et Par gamle Lidofiskere med ind paa et Osteri og bød dem et Bæger Vin. Han bredte sig, som han sad der paa Bænken, og gjorde sig vigtig og pralede af sine Sønner. Ja, han kom saadan i Humør, at han tog Zecchinen frem — den, han fik af Dogen, da han havde frelst et Barn fra at drukne i Canale grande. Han var meget glad for den store Guldmønt,
