37
FISKERRINGEN.
de omstaaende, som om han søgte Hjælp. „Hør du, Beppo fra Malamocca,“ sagde han og rakte Haanden ud imod en stor Fisker, „tror du ikke, det var San Marco?“
„Tænk dog ikke paa sligt, Cecco.“
„Nu skal du høre, hvordan det gik til, Beppo. Ser du, vi laa derude paa Havet, og for at Tiden ikke skulde blive os for lang, fortalte jeg dem, hvordan San Marco kom til Venedig. Evangelisten San Marco, sagde, jeg til dem, laa først begraven i en skøn Domkirke i Alexandria i Ægypten. Men Byen faldt i de vantros Hænder, og en Gang befalede deres Kalif, at man skulde bygge ham et prægtigt Palads i Alexandria og tage Søjler fra de Kristnes Kirker at smykke det med. Men netop paa den Tid laa der to venetianske Købmænd i Alexandrias Havn med ti fuldt lastede Skibe. Da disse Mænd kom ind i den Kirke, hvor San Marco var begraven, og hørte om Kalifens Befaling, sagde de til de bedrøvede Præster: „Det dyrebare Lig, som I har i Eders Kirke, staar i Fare for at blive vanhelliget af Saracenerne. Giv os det! Vi vil ære det; thi San Marco var den første, der prædikede paa Laguneøerne, og Dogen vil belønne Eder.“ Og Præsterne gav deres Samtykke, og for at de Kristne i Alexandria ikke skulde sætte sig imod det, lagde man Liget af en anden hellig Mand i Evangelistens Kiste. Men for at heller ikke Saracenerne skulde faa at vide, at de bortførte Liget, blev det lagt ned paa Bunden af en stor Kasse, og ovenpaa
