38
FISKERRINGEN.
lagde man Skinker og røget Flæsk, som Saracenerne ikke kunde udstaa. Saa da Toldbetjentene lukkede Laaget paa Kassen op, skyndte de sig bort saa hurtigt som muligt. Men de to Købmænd bragte San Marco i god Behold til Venedig. Du ved jo, at det er saadan, Historien lyder, Beppo.“
„Ja vist, Cecco.“
„Ja, men nu skal du høre,“ og Cecco rejste sig halvt op og talte med dump Stemme i sin Angst. „Ser du, nu kommer det forfærdelige. Da jeg fortalte, at den hellige Mand havde ligget gemt under Flæsket, gav Drengene sig til at skoggerle. Jeg tyssede paa dem, men de lo blot mere. Giacomo laa paa Maven i Forstavnen, og Pietro sad med Benene dinglende ud over Kanten af Baaden, og de lo, saa man kunde høre det langt ud over Havet.“
„Ja men, Cecco, to Børn maatte da nok have Lov til at le.“
„Men forstaar du da ikke, at det er der, de ere omkomne i Dag. Paa det selv samme Sted! Kan du ellers begribe, hvorfor de skulde dø netop paa det Sted?“
Nu gav de sig alle til at snakke for ham og trøste ham. Det var hans Sorg, der bragte ham til at gaa fra Sans og Samling. Saadan var San Marco ikke. Han vilde ikke hævne sig paa to Børn. Det var jo naturligt, at naar en Baad bliver overfalden af Storm, saa er det ude paa det aabne Hav og ikke i Havnen.
