44
FISKERRINGEN.
Da begyndte der at komme Rifter i det jævne Skylag, der dækkede Himlen. De sønderrevne Skyer slyngedes til Side, og store Stormskyer kom jagende, sorte som Krigsskibe, og fra dem styrtede piskende Regn og Hagl ned over Byen.
Nu kom der ogsaa noget, der lignede et ganske nyt Hav, brusende ind fra Lido. O, Signore, det var ikke de svanehalsede Bølger, De har set derude, de, der bøjer deres gennemsigtige Nakke og iler mod Land, og naar de ubarmhjertig bliver stødt bort, flyder ud igen med det hvide Skumhaar udspredt over Havfladen. Det var mørke Bølger, der jagede hverandre i Raseri, og over hvis Toppe det bitre Havskum piskedes til Taage.
Vinden var nu saa stærk, at Maagerne ikke længere kunde fortsætte deres rolige Flugt, men blev kastet skrigende ud af deres Baner. Snart saa Cecco dem arbejde sig møjsommeligt ud imod Havet for ikke at blive grebne af Stormen og slyngede mod Murene. De Hundreder af Duer paa Marcuspladsen fløj i Vejret, slog med Vingerne, saa det susede som en ny Storm, og gemte sig i alle Kirketagets Kroge og Smuthuller.
Men det var ikke blot Fuglene, der blev skræmt af Uvejret. Et Par Gondoler havde allerede revet sig løs og blev slyngede mod Stranden, saa de var nær ved at knuses. Og nu kom alle Gondoliererne styrtende for at bjærge Baadene ind i Baadehusene eller trække dem i Ly i Smaakanalerne. Sømændene paa de Skibe, der laa i Havnen, arbejdede med Ankertovene for at
