Side:Legender og Fortællinger.djvu/58

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

45

FISKERRINGEN.

gøre Skuderne fast, saa de ikke skulde drive paa Land. De tog Vasketøjet ind, som hang til Tørring paa Rælingen, trak den lange Hue godt ned i Panden og saa sig om efter alle de løse Ting, der skulde bringes i Sikkerhed under Dækket. Udenfor Canale grande kom en hel Fiskerflaade farende. Alle fra Lido og Malamocca, der havde solgt deres Varer ved Rialto, var paa Flugt for at naa hjem, inden Stormen blev for mægtig.

Cecco lo, da han saa Fiskerne staa bøjede over Aarerne og slide, som om de flygtede for Døden. Kunde de da ikke se, at det blot var et Vindstød? De kunde være blevne i god Ro og have ladet de venetianske Kvinder købe alle deres Blæksprutter og Krabber.

Han trak sandelig ikke sin Baad i Læ, skønt Stormen nu var voldsom nok til, at et almindeligt Menneske vilde have taget Hensyn til den. Flydebroerne blev løftet højt op af Bølgerne og kastet paa Land, mens Vaskerkonerne skrigende tyede hjem. Signorer, der spaserede om med bredskyggede Hatte, fik dem revet af og kastet i Kanalerne, hvorfra Gadedrengene med stor Glæde fiskede dem op. Sejl blev revne af Masterne og flagrede smældende gennem Luften, Børn blæste om, og Vasketøjet, der hang paa Snore i de trange Gyder, fløj i Vejret og faldt ned i Pjalter og Stumper langt borte.

Cecco lo ad Stormen, der endnu blev ved at lege med alle Slags lette Ting. En Storm, der jog Fugle bort og gjorde Spilopper paa Gaden