Side:Legender og Fortællinger.djvu/62

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

49

FISKERRINGEN.

drageren omkuld, slukkede Vokslysene og slyngede den Baldakin, der blev baaren over Hostien, op paa Taget af Dogepaladset. Det var med Nød og næppe, man reddede San Marcos Banner med den vingede Løve fra at blive ført bort gennem Luften.

Cecco saa alt dette og listede sig højt klagende ned til Baaden. Hele Dagen laa han ved Stranden, ofte overstænket af Bølgerne og nær ved at blive skyllet i Havet. Hele Dagen var han uafladelig hensunken i Bøn til Gud og San Marco. Nu følte han, at hele Byens Skæbne af hang af hans Bønner.

Der var ikke mange ude den Dag, men nogle gik dog jamrende langs med Rivaen. Alle talte om den umaadelige Skade, Stormen anrettede. Man kunde se Husene styrte sammen ovre paa Murano, det var, som om hele Øen stod under Vand; men ogsaa her paa Rialto var et Par Huse styrtede sammen.

Stormen vedblev hele Dagen med samme Voldsomhed. Om Aftenen samlede en stor Menneskemasse sig paa Marcuspladsen og Piazzettaen, skønt disse næsten stod under Vand. Folk turde ikke blive inde i Husene, der rystede i deres Grundvold.

Og Jammeren fra disse, der frygtede Ulykken, blandede sig med Skrigene fra dem, den allerede havde ramt. Hele Boliger stod under Vand, Børn var druknede i deres Vugger. Oldinge og syge havde fulgt de sammenstyrtende Huse i Bølgerne.