Side:Legender og Fortællinger.djvu/72

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

FLUGTEN TIL ÆGYPTEN.

Langt borte, i en Ørken ovre i Østerland, voksede der for mange Aar siden en Palme, der baade var uhyre gammel og uhyre høj. Ingen, der drog igennem Ørkenen, kunde lade være at standse og betragte den; thi den var meget større end andre Palmer, og Folk sagde om den, at den sikkert vilde blive højere end Obelisker og Pyramider.

Som nu denne store Palme stod i sin Ensomhed og skuede ud over Ørkenen, fik den en Dag Øje paa noget, der bragte dens vældige Bladkrone til forundret at vugge frem og tilbage paa den smalle Stamme. Ude ved Ørkengrænsen kom to ensomme Mennesker vandrende. De var endnu i den Afstand, hvor Kameler ikke ser større ud end Myrer, men det var ganske sikkert to Mennesker. To, der var fremmede i Ørkenen — thi Palmen kendte Ørkenfolket — en Mand og en Kvinde, der hverken havde Vejviser eller Lastdyr eller Telt eller Vandsæk.

„Sandelig,“ sagde Palmen til sig selv, „disse to er kommen hid for at dø.“