Side:Liv og Død.djvu/105

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

HERMAN BANG

femten Aar i Udlandet, hvor det sagdes, at hun havde foretrukket Normandiet. Hun havde iøvrigt aldrig trivedes i Byluft.

Efter Baronens Død var hun vendt tilbage til Stensgaard og havde overtaget Gaardens Drift. Hun ledede den, ved Hjælp af yngre Forvaltere, fortræffeligt og havde indlagt sig stor Fortjeneste ved den systematiske Indlæggelse af Drainrør. Alle Egnens Landmænd var fulde af Anerkendelse.

Udenfor Vinduerne red den unge Hvide forbi.

Han hilste ikke, men saa' kun langt frem for sig, som stirrede han paa noget, der var brudt sønder, fremme foran hans Hests Hoved.

»Ja,« sagde Baronesse Eline:

»Mandfolk maa have Blod.«

Paa én Gang var de alle begyndt at tale om Bryllupper og om Giftermaal.

Byens unge Damer broderede et Tæppe, hvorpaa Frøken Helene Boeck skulde staa som Brud.

De broderede det tre Gange om Ugen, rundt i Familjerne, ved Theselskaber, mens der blev læst højt af Charles Dickens.

Fru Berg sagde:

»Det er godt, der bliver læst højt til.


88