HERMAN BANG
»For en Anden.«
Kammerherren og Amtmanden gik tavse henad Gaden. Endelig sagde Kammerherren:
»Saa er der altsaa én Kvinde her i Byen.«
Amtmanden saa' ud, som om han ikke var med. Naar han talte med Kammerherren, saa' han overhovedet oftest ud, som naar han præsiderede ved Amtsraadets Møder.
»Pokker til Pigebarn.«
Der gik et pludseligt Lys op for Amtmanden, der forstod, at Talen var om Adelheid — naar Amtmanden kom med, bredte der sig over hans Ansigt noget velbehageligt Glinsende, som hos en Mand, der sætter Tænderne i noget Velsmagende —:
»Ja, sagde han, »hun er jo ... mærkelig.«
Kammerherren hørte vist ikke, hvad hans Foresatte sagde. Han talte ud i Luften:
»Og saa er hun kysk.«
Han gik nogle Skridt:
»som alle Mennesker for Resten, der har deres Sanser i Orden.«
Kammerherren tav paany, thi han talte atter ud i Luften:
92
