LIV OG DØD
»Doktor Meier siger, at det meget Vand ophidser.«
Hendes Naade lo lidt, før hun sagde et stygt fransk Ord, der begynder med M:
»Bade skærper,« sagde hun.
Frøken Adelheid havde Essentser. I en lang Time laa hun i det lunkne og krydrede Vand bag den laasede Dør. Thi selv Stuepigens Væren om hende var Frøken Adelheid ubehagelig, naar hun var i Bad, og hun klædte sig af, og hun klædte sig paa — alene. Hun tog det mælkehvide Vand op i de hule Hænder og gød det over de runde Skuldre, med et Smil, som om hun salvede sig.
I Middagstiden gik hun Tur.
Baron Ryssenfeldt og Majoren mødte hende.
Majorens Næse var ligesom endnu en Tomme længere fremme end vanligt — maaske fordi det gled mod Foraar. Han stoppede op og stoppede op.
Han var nærmest forundret, saa selv det tyske Mæle forgik ham.
Men Frøken Adelheid — hun var sortklædt — havde ogsaa en mærkelig Rejsning.
Majoren blev ved at se efter hende.
»Und Ich habe Sie als Kind gekannt.«
103
