Side:Liv og Død.djvu/128

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

LIV OG DØD

»Hm,« sagde Hendes Naade. »Det gamle Mandkøn er forrykt.«

»Hvor er Kørbitz?«

»I sin Stue.«

»Hun bliver jo hjemme i Aar.«

»Ja.«

Og Schrøder sagde:

»Frøken Kørbitz har jo sin underlige Tid, Deres Naade, i disse Dage.«

Hendes Naade nikkede.

»Det er de gamle Skader,« sagde hun, hun kommer aldrig over dem, Skrog.«

De gamle Skader var for Frøken Kørbitz en trediveaarig Jensen, som var kommen til Verden i Frøken Kørbitz Ungdom og uden kirkelig Velsignelse. Han døbtes derfor Jensen og drev nu i Viborg Vinhandel.

Stuepigen kom ind.

»Er Frøken Adelheid færdig?«

»Ja, Deres Naade, Frøkenen venter.«

Naaden rejste sig.

»Lad Kronerne tænde,« sagde hun.

»Der er tændt.«

»Saa vil jeg derop.«

Midt i Salen ventede Datterdatteren paa sin Bedstemoder. Under de halvhundrede Lys aabenbarede Renaissancens Brokade hvert Led og hver en Del af hendes Kvindeskønheds Pragt.


111