LIV OG DØD
Kaabe —, men efter et Sekund bøjede han sit Ansigt over hendes Haand:
»Ja, her er Rizzio,« sagde han.
»Men, Frøken Adelheid,« og han vidste, hun ikke forstod ham, eller endogsaa sandsynligvis slet ikke hørte, hvad han sagde, og han talte alligevel — »Barmhjærtigheden er død, og der gives ikke en Gang længere Mordere.«
Et Nu maaske forandredes Frøken Adelheids Ansigt en Kende, og maaske et Sekund havde hun saameget som hørt Hvides Stemme.
»Skal vi saa køre,« sagde hun.
»Ja,« sagde Hvide, »Kærren er der.«
De kørte bort.
Der var stille i Huset.
Frøken Kørbitz aabnede lydløst sin Dør og gik forsigtigt, ad mange Biveje, ned i Haven. Den rustne Træport fik hun lukket op, og hun gik ud i Gyden.
Frøken von Kørbitz var i Nonne-Dragt og Galoscher.
... Hendes Naade laa i sin Empire-Seng uden at kunne sove.
Hun ringede og forlangte Sukkervand.
»Er Kørbitz hjemme?« sagde hun.
Frøken Schrøder havde været ved Kørbitz Dør — Frøken Schrøder havde
113
8
