LIV OG DØD
»Det kan man jo gerne si'e.«
Hansen bar Suppen om med meget soignerede Hænder.
— — —
»Ja, naar Folk bli'r gale, saa bli'r de gale.«
Det var Hofjægermesteren, som hævede Taflet med et løftet Madeiraglas:
»Skaal, Børn, og god Fornøjelse!«
»Tak, Hofmester,« sagde Alice og — mens hun pludselig saa paa ham — bøjede hun sig hen mod Faderen og kyssede ham paa begge Kinder:
»Du — Papa,« sagde hun blødt.
De brød alle op, ind i Dagligstuen.
Hr. Hansen meldte Vognene, og alle sagde:
»Saa kommer vi til Indpakningen!«
»Ja Gu' maa vi pakkes ind,« sagde Georg, »det er en ram Kulde.«
Alle Godsets Pelse blev hevet ned af Knagerne — Rejsepelse og Spadserepelse og Kørepelse i et Mylder.
»Feddersen, Feddersen,« sagde Alice, hvis Hoved selv stak frem af et Væld af hvidt Foerværk:
»Det Monstrum har ikke været brugt i tyve Aar!«
Kandidat Feddersen sprællede og nøs midt inde i en uhyre graa Rejsepels, der var fuld af Peber.
35
3*
