Side:Liv og Død.djvu/60

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

HERMAN BANG

Alice løb foran hende ud i Fadeburet, et vældigt Rum med Skabe saa store som skulde der af deres Indhold bespises en Kaserne. Skabene slog hun op, og Skuffer trak hun ud; der var Svedsker og Blommer og Figner og Chokolader i fulde Bunker.

»Aa,« sagde hun, »vi har jo i en Guddommelighed.«

»Der er, hvad der plejer,« sagde Sørensen.

»Hansen, Hansen,« raabte Frøken Alice, »sig saa til Folkene, at de klæder sig paa, for Klokken ni skal der danses.«

Hr. Hansen blev staaende midt i Anretteværelset.

»Folkene,« sagde han, »Folkene, Frøken?«

»Ja,« sagde Alice, »Pigerne og Karlene, allesammen — til Klokken ni... De har en Time...«

Alice lo:

»Kan De ikke forstaa,« sagde hun, »at nu holder vi Høstgilde midt i Paasken.«

Frøken Alice var allerede ude.

Hr. Hansen og Sørensen vekslede ikke saa meget som et Blik. Men inde fra Spisestuen raabte Alice:

»Og saa, Sørensen, maa der fyres i Ovnene.«

Hun løb ind i Dagligstuen. Tusindfryd-Slæbet holdt hun i sin Haand.

»Ja, saa, mine Herrer,« — Løjtnanterne

42