Side:Liv og Død.djvu/69

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

LIV OG DØD

»Men saa kom dog, men saa kom dog,« blev Alice ved at sige:

»Sæt nu Liv i Tingene, Løjtnanter,« hviskede hun:

»Det er dog en smal Sag for øvede Mandfolk.«

Løjtnanterne — der selv var lidt genert krumme i Knæerne — fik Damer budt op og ind marscherede de i Salen, hvor Feddersen allerede var ved Klaveret og spillede omkap med Husmanden og hans Søn, der vare i hvide Sokker.

»En Marsche, en Marsche,« raabte Alice, der gik forrest med Berner, mens Karle og Piger skubbede sig ved Døren, til seks Svenskere, der havde meget lige Skuldre, traadte an med hver sin Pige, som de Mænd, der har været med før.

»Det var ret, det var ret,« raabte Alice.

»Men han kan kun én Marsch,« sagde Feddersen, idet hun kom forbi Klaveret.

»Lad os saa faa den,« sagde Alice og lo:

Det var Kronprins Frederiks Honnørmarsch.

Husmanden og hans Søn kilede løs i Marschen, som naar de dannede Orkester ved Kæmpe-Karousellens Efteraarsbesøg.

Efterhaanden kom de alle med — Kuskene med Stuepigerne — og de marscherede, i


51

4*