Side:Liv og Død.djvu/97

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

HERMAN BANG

»Lad dem købe, hvad de vil.«

Forvalteren paastod, at Baronesse Soffy vel ofte gav Stensgaards Skovarbejdere Brændevin, saa de sov ind ved Siden af deres Brændestabler.

»Deres Naade,« sagde Præsten i Gjorslev, Sjælehyrden paa Stensgaard, »man maa kende det Sted, hvor man giver.«

»Baronesse Eline,« sagde Pastoren, »har fremmet megen Virksomhed til Velsignelse her i Egnen.

Baronesse Soffy gav alle Steder med samme Sørgmodighed — som den, der, ved at give, næppe tror, egentlig at fremme nogen Lykke.

»Marie«, sagde hun, naar der var Tale om Drukkenskab paa Godset, og i Smug gav hun rigeligt til alle Slags Vagabonder: »jeg synes nu, det er godt, naar den Slags Folk kan glemme.

Baronesse Eline var gaaet over til at tale om Priserne paa Halm, da det ringede igjen, og Kammerherren viste sig.

Kammerherren bukkede i Døren hen mod alle tre Damer — paa Herrer hilste Kammerherren ved at give dem venstre Haand — og Konferentsraadinden rejste sig halvt ved sin Stok.

Kammerherren (og Baron Ryssenfeldt)

80