Side:Luftslotte.djvu/164

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

161

❧ HJÆLPEN

HJÆLPEN

Herre, Herre, jeg har råbt til dig i År og Dage, og du hjælper mig ikke!“

„Gå til Menneskene, Menneske.“

„Menneskene, Herre — de svarer alle, at ene du kan hjælpe.“

„Det er fordi, de ikke forstår mig.“

„Herre, hjælp mig! hjælp!“

„Jeg kan ikke hjælpe dig — jeg er ikke mere på Jorden.“

„Herre — ikke hjælpe — du ikke hjælpe — —?“

„På Jorden lærte jeg Mennesket at hjælpe Mennesket. Således hjalp jeg Menneskene. Mennesker, hjælp nu hverandre.“

❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧

DEN VISES SØN

Fader, hvor underligt — du var jo med, da I søgte Jesus, hin Jødernes Konge.“

„Ja, min Søn, jeg var med.“

„Fader, hvorledes fandt I hin Konge?“

„Hvorledes — — o Søn, Stjærnen ledte os jo til ham.“

„Stjærnen, Fader — hvad vidste I om den Stjærne?“

„Hvad vi vidste — — o, vi vidste jo fra Beors Søn, fra Balaams Mund, at en Gang skulde der oprinde en Herlighedens Stjærne over jord, og at fulgte vi den trofast, vilde den lede vor Fod til ham, der skulde være vor Frelser af al vor Nød, Opfyldelsen af hine længselsfulde Ord på Babylons Tavler.“