69
❧ ORFEUS, SANGEREN
det er at leve på Jorden — og syng du nu aldrig mere, bedragerisk, dens Pris!“
❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧
KASTOR OG POLYDEUKES
olydeukes, Polydeukes! å hjælp mig! å hjælp!
Polydeukes, jeg er død — under Jorden, her
er kvalmt, her er mørkt — å Polydeukes, hjælp mig!
hjælp!“
„Ak Kastor, Kastor, hvad skal jeg, hvad skal jeg vel gøre? Jeg ejer ikke Livet i min Hånd, ak Kastor — jeg kan kun græde.“
„Polydeukes, du lever, du er i Solen og Lyset, du ånder Elmelundenes Duft og Bjærgenes Sne, du ser Dyrenes Leg og de unge Kvinders Danse — Polydeukes, jeg som delte alt med dig, nu lader du mig ene i Mørket.“
„Ak Kastor, Kastor, kunde jeg græde mig til dig, jeg græd mig Hades i Favn.“
„Polydeukes, jeg tror dig ikke, Polydeukes, du har glemt mig — hvorfor skal du leve, når jeg er død? var vi ikke Brødre, tvillingefødte? Polydeukes, svar!“
„Kastor, å Broder, hvad kan jeg for, at jeg er Gudens Søn, og du kun Tyndareos' Barn? hvad kan jeg for, at jeg skal leve og leve evigt, mens du skal dø og dø evigt?“
„Polydeukes, tilgiv mig — jeg véd det, der var kun én Dioskur — men, Polydeukes, jeg drømte, der var to — jeg var ung som du, jeg var glad som du, jeg syntes, jeg var som du — det var fejl, nu véd jeg det,
