1. De 95 Theses.
er var ikke mange Kirker i Kristenheden, der kunde rose sig af
en større Samling formentlige Helgenlevninger, end Slotskirken
i Wittenberg. Naar Allehelgensdag kom, bleve de 5000
Relikvier udstillede paa Slotskirkens nitten Altre, og fra nær og fjærn
strømmede man til Byen for at faa Del i den rigelige Aflad, der var
lovet de fromme Besøgere af disse Helgenlevninger. Højskolens Lærere
talte ved saadanne Lejligheder om "det udødelige Ry, som Helgenhæren
kastede over Byen", og lærde Digtere sang paa Latin om Slotskirkens
"Skytsguder".
Dagen for Allehelgensdag 1517, efter Sagnet ved Middagstid, da de fremmede begyndte at komme til Byen, gik en af Universitetets Lærere, Avgustinermunken Martin Luther, hen til Kirken og opslog paa dens Dør "95 Sætninger (Theses) til Oplysning om Afladens Kraft." Det var ingenlunde et usædvanligt Skridt. Mange theologiske Lurere ved Midalderens Højskoler havde paa Kirkedørene opslaaet Sætninger, som de saa siden havde drøftet i en Kreds af deres jævnlige; men ingen Theses have faaet en saadan Betydning, som disse 95. Den sædvanlige mundtlige Drøftelse i de lærdes Kreds, der var tilsigtet fra Luthers Side, fandt rigtignok ikke Sted. Mange af hans Embedsbrødre vare enige med ham uden dog at have Lyst til at komme frem med deres Meninger; og Modstanderne manglede vel Mod til at bryde en Lanse for en Sag, der den Gang var bragt i saa stort Vanry. Men de 95 Theses fik en Drøftelse langt ud over de lærdes Kreds. I fjorten Dage kom de rundt i hele Tyskland; i Løbet af fire Uger vare de blevne hele Kristenhedens Eje. "Det var, som om Englene havde baaret dem om," sagde en samtidig. Pave Leo X fandt at "Broder Martin var et smukt Talent;" men han havde ikke megen Sans for en saadan "Broderkrig" blandt Munke, og andet saa' han ikke i disse Theses. Den gamle Kejser Max læste dem med mere Interesse og større For-
