625
Joh. 8, 44, at han er en Manddraber fra Begyndelsen. Eftersom nu disse Bønder og usselige Folk lade sig forføre og handle anderledes, end de have talt, saa maa jeg ogsaa skrive anderledes om dem, og først og fremmest maa jeg da stille dem deres Synd for Øje, som Gud befaler, Esaias 58, 1 og Ezekiel 2, 7, om nogle vilde lade sig overbevise; og dernæst belære den verdslige Øvrigheds Samvittighed om, hvorledes den skal forholde sig i denne Sag.
2. Tre Slags gruelige Synder imod Gud og Mennesker læsse Bønderne paa sig, hvorved de mange Fold have fortjent Døden paa Legem og Sjæl. For det første, at de have svoret deres Øvrighed Huldskab og Troskab, at være den underdanig og lydig, saaledes som Gud paabyder sligt, i det han siger, Matth. 22, 21: Giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Rom. 13, 1: Hvert Menneske være Øvrigheden underdanig o. s. v. Men eftersom de i Selvraadighed og Voldsfærd bryde denne Lydighed og derhos sætte sig op imod deres Herrer, have de dermed forbrudt Legem og Sjæl, som troløse, menederske, løgnagtige, ulydige Skalke og Skjælmer pleje at gjøre. Derfor fælder ogsaa St. Paulus, Rom. 13, 2, følgende Dom over dem: De, som modstaa Øvrigheden, ville paadrage sig Dom. Og dette Udsagn vil ogsaa til sidst ramme Bønderne, enten det nu sker om kort eller lang Tid. Thi Gud vil, at Troskab og Pligt skal overholdes.
3. For det andet, at de anstifte Oprør og med Voldsfærd røve og plyndre Klostre og Borge, som ikke ere deres; og alene derved ville de, som aabenlyse Landevejsrøvere og Drabsmænd, vel tvefold fortjene Døden paa Legem og Sjæl; et oprørsk Menneske, hvem man kan overbevise om denne Brøde, er jo ogsaa allerede fredløs i Følge guddommelige og kejserlige Love, saa at den første den bedste, der kan og vil ihjelstaa ham, gjør ret og vel deri. Thi over en aabenlys Oprørsmand er ethvert Menneske baade Overdommer og Skarpretter. Ligesom naar en Ild tager fat, da er den, der først kan slukke, den bedste. Thi Oprør er ikke slet og
