627
Matth. 22, 2: Giver Kejseren, hvad Kejserens er. Saa siger ogsaa St. Paulus, Rom. 13, 1, til alle døbte Kristne: Hvert Menneske være Øvrigheden underdanig, og Peter 1 Brev 2, 13: Værer al menneskelig Orden underdanige. Denne Kristi Lære ere vi pligtige at tro, saaledes som Faderen byder fra Himlen og siger: Dette er min Søn, den elskelige, hører ham, Matth. 17, 5, Mark. 9, 7, Luk. 9, 35.
6. Thi Daaben frigjør ikke Legemet og Godset, men Sjælene. Evangeliet gjør heller ikke Gods og Eje fælles, undtagen man af sig selv og godvillig gjøre dette saaledes som Apostlene og Disciplene gjorde, Ap. Gj. 4, 32; og de forlangte ikke, at Pilatus's og Herodes's Ejendom, der ikke hørte dem til, skulde være Fælleseje, saaledes som vore vanvittige Bønder nu fordre i deres Afsindighed, men kun deres egen Formue. Men vore Bønder ville have andres, Fremmedfolks, Gods og Eje fælles og beholde deres eget for sig selv; det er mig nogle nette Kristne. Jeg tror, at der ikke mere er nogen Djævel i Helvede, men at de alle til Hobe ere farede i Bønderne; det Ustyr, der er, gaar over alle Grænser.
7. Efterdi Bønderne nu udæske baade Gud og Mennesker og allerede paa saa mangfoldige Maader ere skyldige til Døden paa Legem og Sjæl og hverken ville lade Retten gjælde for sig selv eller andre, men fremture stadig i deres Rasen, maa jeg her oplyse den verdslige Øvrighed om, hvorledes de heri skulle gaa til værks med frelst Samvittighed. For det første, dersom Øvrigheden kan og vil, uden foregaaende Tilbud om Ret og Billighed, slaa og straffe slige Bønder, vil jeg ikke formene den det, selv om den ikke giver Evangeliet frit Løb; thi den er dertil fuldt beføjet, efterdi Bønderne nu ikke længere kæmpe for Evangeliet, men ere aabenlyst blevne troløse, menederske, ulydige, oprørske Mordere, Røvere, Gudsbespottere, hvilke endog en hedensk Øvrighed har Ret og Magt til at straffe; ja den er ligefrem
