629
10. Saa skal Øvrigheden nu trøstig rykke frem her og med frelst Samvittighed hugge løs, saa længe den har en Draabe Blod i Aarerne. Thi her er den Fordel, at Bønderne have onde Samvittigheder og en uretfærdig Sag; og den Bonde, der af denne Aarsag bliver slaaet ihjel, er fortabt med Legem og Sjæl og evig hjemfalden til Djævelen. Men Øvrigheden har en god Samvittighed og en retfærdig Sag og kan sige saaledes til Gud med al Hjærtets Tryghed: Se, min Gud, du har sat mig til Fyrste og Herre, hvorom jeg ikke kan tvivle, og har betroet mig Sværdet over Misdæderne, Rom. 13, 4. Det er dit Ord, og det kan ikke lyve; derfor maa jeg røgte dette Embede, for ikke at miste din Naade; saa er det ogsaa aabenbart, at disse Bønder for dig og al Verden mangelunde have fortjent Døden, og det er befalet mig at straffe dem. Vil du nu lade mig slaa ihjel af dem og igjen fratage mig Øvrighedsmagten og lade den forgaa, nu vel, saa ske din Vilje, saa dør og forgaar jeg dog i Udøvelsen af din guddommelige Befaling og dine Ord og befindes lydig imod din Befaling og mit Embede. Derfor vil jeg straffe og slaa, saa længe der er en Draabe Blod i mig, du vil nok føje og mage det rettelig.
11. Saaledes kan det da ske, at hvo der dræbes paa Øvrighedens Side, han er en ægte Martyr for Gud, naar han kæmper med en saadan Samvittighed, som sagt er. Thi han handler efter Guds Ord og i Lydighed. Omvendt, hvo der omkommer paa Bøndernes Side, skal evig brænde i Helvede. Thi han fører Sværdet imod Guds Ord og Lydighed og er besat af Djævelen.
12. Og selv om det end skete, at Bønderne gik af med Sejeren (hvad Gud forbyde!) — thi for Gud ere alle Ting mulige, og vi vide ikke, om han ikke maaske som Forløber for den yderste Dag, der ikke kan være langt borte, vil tilintetgjøre al Orden og Øvrighed ved Djævelen og lægge Verden plat øde — saa ville dog de, der besindes i deres Sværdembede, sikkerlig dø og gaa til Grunde med en god Samvittighed og overlade Djævelen det verdslige Rige og
