Side:Luthers Reformatoriske Skrifter i Udvalg.pdf/642

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

630

tage derfor det evige Rige. Saadanne underlige Tider er det nu, at en Fyrste kan fortjene Himmelen ved Blods­udgydelse, langt mere end andre ved Bønner.

13. Til Slutning er der endnu en Ting, som billigvis bør bevæge Øvrigheden. Thi Bønderne lade sig ikke nøje med, at de ere hjemfaldne til Djævelen, men tvinge og nøde mange fromme Folk, der ugjærne gjøre det, til at slutte sig til deres djævelske Forbund og gjøre saaledes disse delagtige i al deres Ondskab og Fordømmelse. Thi den, der gaar i Ledtog med dem, han farer ogsaa med dem til Helvede og er skyldig i alle de Misgjerninger, som de begaa; og de maa gjøre det, fordi de ere saa svage i Troen, at de ikke staa imod. Thi en from Kristen bør lide Døden hundred Fold, før han samstemmer et Haarsbred med Bøndernes Sag. O, der kunde nu blive mange Martyrer ved de blodtørstige Bønder og Mordprofeter.

14. Slige nødtvungne Forbundsfæller blandt Bønderne skulde Øvrigheden nu forbarme sig over: og om den ellers ikke havde anden Grund til trøstig at drage Sværdet imod Bønderne og selv sætte Liv og Gods i Vove derpaa, saa var denne dog mere end vægtig nok, at man reddede og hjalp saadanne Sjæle, der af Bønderne ere blevne tvungne til sligt djævelsk Forbund og imod deres Vilje synde saa gruelig med dem og ikke kunne undgaa at blive fordømte. Thi slige Sjæle ere rigtig i Skærsilden, ja i Helvede og Djævelens Lænker.

15. Derfor, kjære Herrer, her skulle I befri, redde, hjælpe og forbarme eder over de stakkels Folk. Stik, hug til, slaa, dræb her, hvo der kan! Bliver du slaaet ihjel derfor, vel dig! en saligere Død kan du aldrig faa. Thi du dør i Lydighed imod Guds Ord og Befaling, Rom. 13, 1, og i Kjærlighedens Tjeneste, for at redde din Næste ud af Hel­vedes og Djævelens Baand.

16. Saa beder jeg nu: fly, hvo der kan, fra Bønderne, som fra Djævelen selv. Men for den, der ikke flyr, beder jeg,