I.
Onsdagen derefter var der Begravelsesselskab i Møllen.
Foruden de Nærmeste — Moderen og Broderen, der tillige var Møllerens Naboer — var der kun Skovfogdens, Præst og Skolelærer, samt et Par Bondefamilier, fjernere Slægtninge, som vare komne milevidt borte fra til Begravelsen, og som man dog ikke vilde lade kjøre hjem, uden at de havde faaet Noget at styrke sig paa.
Det var en travl Dag for Lise — men ogsaa en stolt Dag, som ret skulde stille hendes Dygtighed til Skue, ja for Alles Øine lade hende fremtræde som Husmoder — om ikke beklædt med den ydre Værdighed saa dog i alt Fald virkende med den indre Myndighed. Hovedsagen var, at Gjæsterne, naar de tog bort — Skade, at de ikke var langt flere! — strømmede over af Lovtaler: det var rigtignok en Pige, som Mølleren kunde være tjent
