Side:Møllen.djvu/112

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

100

kvalmende end dens Udtryk var. Intet kildrede hende mere, end naar hun med den Ene kunde vippe den Anden ud af Ligevægt.

— Du vil vel jage En væk, med den ækle Røg, sagde hun under megen Hosten og slog med Haanden ad Tobakskyen. Da Jørgen derved foranledigedes til at se op paa hende og mumle noget Undskyldende, lod hun et ømt, megetsigende Smil glide over til Christian, som om hendes Tanke kjærtegnede mange gode fælleds Erindringer.

— Ja, vi havde det saamænd nok saa rart derovre … Jeg skal ikke sige Andet, end at det var morsommere end at staa saadan muttersalene i Kjøkkenet — med Pilatus, men han er jo kun et Umælende.

— Ja men, det er en mageløs Kat, indskød Lars behændig — han er meget bedre end Kiss.

Lise belønnede hans loyale Tilkjendegivelse med et meget naadigt Nik.

— Forresten har I mig da endnu af og til ovre i Bageriet, tilføiede hun for at trøste Christian men navnlig for at ærgre Jørgen.

— Ja saadan i Ny og Næ, og saa er der netop saa travlt, at der dog ikke kommer nogen rigtig Gemytlighed ud af det … Nei, det var rigtignok noget Andet den Gang: hver evige Dag, hele den udslagne Morgen sammen med Lise: hun