2
Dette Pragtstykke var Jørgens kjæreste Eiendel — og det med god Grund: thi han havde faaet det til Jul af Lise, den smukke Tjenestepige i Møllen. Paa den hellige Aften, just da de skulde ind til Æbleskiverne, havde hun i Smug stukket ham Bogen i Haanden, og han kunde aldrig tage den frem uden paanv at føle den liflige Gysen, der var gaaet igjennem ham ved denne overvættes og uventede Gunstbevisning; derfor tog han den meget ofte frem. I Vintermaanederne gjennemstuderede han dens alvorlige og nyttige Del, saasom en nøiagtig Opførelse af Kornpriserne i de tre sidste Aar, der overbeviste ham om, at hvis det blev ved at gaa saadan ned ad Bakke, kunde det snart ikke længer betale sig at være Møller, saa det var ikke værdt at stræbe efter mer end at blive en brugbar Svend — samt Veiroversigten, der godtgjorde at Møllen vilde have bedst Vind i Vingerne om Efteraaret og Foraaret og være mest i Bekneb i Barfrost og Hundedage, hvilket han til sin Stolthed kunde bekræfte af egen Erfaring. Dens morsomme Del, bestaaende af Anekdoter og Smaahistorier, havde forslaaet til at udfylde Foraarstiden og nu, midt i Mai, havde han vovet sig i Kast med Fortællingen »Den røde Ridder paa Holmborg« — ikke uden en Del Hjertebeklemmelse, da dette Hovedstykke indtog over tredsindstyve tættrykte Sider; men det var jo
