140
— Ja se, det kunde man jo snakke om — baade om det og om meget Andet — naar du vilde være fornuftig … derfor kom jeg jo herop — og saa skal du strax skabe dig saa tovelig!
— Sæt dig nu blot igjen … jeg skal nok … du kan jo faa det, ligesom du vil have det.
Lise nedlod sig atter paa Sækken.
— Se nu, der staar din Grød og bliver helt kold … det er vel derfor man skynder sig saadan op med den!
— Den er slet ikke kold endnu — blot saadan at man ikke behøver at blæse paa den, sagde Jørgen, der igjen gav sig ilag med Grøden, og det med god Appetit.
— Nei, saa vidt er vi ikke, at han har sagt det, begyndte Lise efter en Pause. — Du tror nu ogsaa, at det gaar saadan en, to, tre.
— Aa, det er da et godt Skub siden Konen blev begravet.
— Kan du huske den Dag hvad I snakkede om inde i Borgestuen — om hende Skovfogdens Søster?
— Det var jo bare Lars, det sølle Fjog.
— Fjog: naa, den Gang var han da ellers klogere end du.
— Hvad skal det sige? udbrød Jørgen og stirrede forfærdet paa Lise — Husbond vil da ikke gifte sig med hende?
