Side:Møllen.djvu/164

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

152

— Gaa du heller ned og kjør Vognen tilbage, Christian! saa skal jeg hjælpe dig at heise de Sække op, det passer sig vel nok saa godt.

— Tak for Kjøreturen, Christian! raabte Lise; saa slap jeg tørskoet over Gaarden.

Christian blev saa rod i Hovedet, som om det skulde sprænges — ikke blot fordi han var bleven holdt for Nar i Vidners Overværelse, men endnu mere fordi han saae, at Jørgen havde været inde i Kamret, som hun var kommen saa hovedkuls ud fra, saa at der vistnok var forefaldet Noget mellem de to.