Side:Møllen.djvu/165

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

IV.

Imidlertid sad Mølleren og lille Hans ved Aftensbordet i Dragegaarden.

Værelset havde som sædvanlig i de Falsterske Gaarde intet Bondepræg men saae ud som en stor, jævnt kjedelig udstyret Kjøbstadstue. Den stormægtige Husfrue gjorde det heller ikke Skam ved nogetsomhelst landligt Humør i sin Paaklædning, der godt kunde have tilhyllet en Kjøbmandskones Yndigheder, og hvad hendes Søn Gaardeieren angaar — for ikke at smigre hans hemmeligste Ambition ved at kalde ham Proprietæren — saa havde han nedfaldende Flip og blaa Kravatte paa, ja, han havde endogsaa tænkt paa at lade et Par Manchetter dingle om sine Haandled men dog opgivet denne Ubekvemmellghed. Den eneste Fremmede i denne Familiekreds endelig, en Gaardmandskone der fra Egnen, var ikke mindre moderne klædt: hun havde endogsaa et livligt Bed af Tøiblomster paa