Side:Møllen.djvu/166

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

154

sin Hat, som hun haardnakket havde beholdt paa, enten nu dette aabenbart ganske nye Stykke var hende saa kjært, at hun ikke kunde beslutte sig til at lægge det fra sig, eller hun trods alle Opfordringer fandt at det vilde være altfor familiært. Hun havde kun løsnet Baandene, til aabenbar Lise for hendes Dobbelthage, der endnu bar Mærker af deres Tvang. Trods denne nedre Korpulence var Ansigtet temmelig magert, spidsnæset og stærkt rynket. Denne lille uanselige Bondekone kaldtes almindeligvis Hareenken, fordi hendes Gaard i Mands Minde havde hedt Haregaarden.

Madam Andersen havde allerede for flere Timer siden modtaget Besøg af Hareenken. Denne vilde søge Raad hos den ansete »Gaardeierske«  i Anledning af Datteren Ane, der nu skulde ud at tjene og som det galdt om at faa anbragt paa et godt Sted. Om Madam Andersen vidste noget om at Præstens Stuepige var bleven sagt op til Oktober?

Dette kom som et Fingerpeg fra Himlen til Madammen: — hvorfor skulde Ane, der var en flink Pige af anstændig, endogsaa god Familie — hvorfor skulde hun ikke tjene paa Møllen hos hendes Svigersøn? — Allerede længe havde hun saa smaat forsøgt at virke for at faa Lises Eneherredømme paa Møllen indskrænket — thi at faa hende styrtet