157
sig, især paa den sidste Tid — og deraf kunde hun se at det maatte være rent galt fat igjen, for der var en Gang, da hun troede, at det var ved at give sig. Og derfor kom det netop saa tilpas med Ane; for hun vilde jo ikke saadan have den første, den bedste ind i de Forhold, men Ane var jo en god og forstandig Pige. Og naar blot Lise ikke længer var ene om det derovre, saa vilde Alt nok komme i en anden Gænge, og tilsidst vilde maaske Utysket fortrække af sig selv.
Hareenken havde med megen beklagende Grynten hørt om Redeligheden ovre paa Møllen, og imidlertid overveiet, at naar Lise var i Færd med at stige fra Tjenestepige til Møllerkone, hvorfor skulde saa ikke hendes Ane kunne gjøre det samme, hvis det lykkedes at faa den anden sat ud af Spillet? Hun befandtes derfor meget villig til at gaa ind paa Mølleplanen og opgive Præstegaards-Udsigten, der selv i den gunstigste Belysning ikke havde en saadan Stigning i Baggrunden.
For altsaa at smede, mens Jernet var varmt, blev der afsendt en Staffet til Møllen i Skikkelse af en Vogterdreng. Mølleren tøvede ikke med at indfinde sig med lille Hans ved Haanden ....
Saa sad de da nu om Aftensbordet, og da den første Madlyst var stillet, rykkede Madam Andersen frem med sit Forslag og anbefalede ivrig Ane som
