160
helt tilbage i Stolen og betragtede sin Neveu med opspilede Øine:
— Det er det underligste Barn i Verden … Nu vil han pludselig ikke vide Noget af Lise, og før græd han, fordi hun skulde bort … En besynderlig Dreng … Aa, Moder, giv ham dog Noget af Rødgrøden, saa maaske det gaar over.
Medens dette Husraad efterfulgtes med ret god Virkning, erklærede Mølleren endelig, at han egentlig ikke rigtig indsaae, hvorfor han skulde lønne og føde to Piger, naar han havde een, der besørgede det altsammen meget godt.
Hans Svoger fandt denne Bemærkning saa indlysende, at han blot undrede sig over, at han ikke selv havde gjort den strax. Han lagde Kniven fra sig og slog med Haandfladen paa Bordet:
— Nei, det har du da nok Ret i, Jakob, nei det skulde da Pokker gjøre!
Men strax sendte Moderen ham et straffende Blik, der underrettede ham om, at han havde sagt en Dumhed og overhovedet ikke var med paa Noderne. Han tav beskjæmmet, skyllede sin Forlegenhed ned med en Snaps og nødte Mølleren til atter at lade sit Glas fylde: der var ingen Ting saa godt som en Snaps dansk Kornbrændevin — en med Fusel, der rigtig kradsede, Pokker hente deres
