Side:Møllen.djvu/173

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

161

Aqvavit — og dertil en Bid Rugbrød med Kommenost: og Ingen lavede saadan Ost som Moder.

— Ja, du siger nok, at det bliver besørget altsammen af een Pige, — gik Madam Andersen videre i Texten — men det er jo da et Spørgsmaal, om det ikke kunde gjøres noget bedre alligevel. Den Gang da salig Christine havde sin Haand med i Kjøkken og Kjælder (her sukkede Dragen dybt, og Hareane svingede med Hovedet) da saae det maaske dog anderledes ud i Sømmene … Og der er da heller Ingen til at tage sig lidt af Drengen, for til Lise har han nu en Gang ingen Fortrolighed, og du kan jo da ikke altid hænge over ham. Den Smule Kost og Løn behøver du jo Gud ske Lov ikke at se saa nøie paa, og naar der kom bedre Orden og Pasning af alting — se, det er jo ogsaa Penge værd.

— Ja, det er sgu vist, udbrød Dragen, der gjerne vilde gjøre sin Forseelse god igjen; det kan man ikke sige andet, der er meget i hvad Moder siger der … Du skulde dog tænke over det, Jakob.

— Ja, nu er der en Leilighed, vedblev Moderen, det er slet ikke hver Dag man kan faa en Pige, som man kan være tjent med.

— Ja, det kan De med Ane, hun vil gjøre sit Bedste.