168
Kjød og Blod og Knogler af den Haand, som han havde trykket med et høitideligt Løfte om ikke at gjøre Lise til sin Søns Stifmoder, og det var ligesom en Materialisation af den ulegemlige Haand, der manende havde banket paa Ruden i Skovløberhuset. Og han krystede den saa stærkt, at Hans forundret saae op paa ham og kun af Drengestolthed lod være med at ømme sig.
Udtrykket i Faderens Ansigt forundrede ham, og han var lige ved at spørge: »hvad er der, Fader?« men tav og følte sig beklemt.
Ja, Mølleren var i Aften sælsomt bevæget og turde mindre end nogensinde undvære sin Amuleth. Skulde han virkelig have en anden Pige i Huset? Skulde den smukke Lejlighed til at være uforstyrret sammen med Lise, som han længe samvittighedsfuldt havde undgaaet at nyde Godt af — skulde den nu pludselig være til Ende? Da hans Svigermoder foreslog, at Hans skulde blive hos dem, var det Fristelsen, der saae ham lige i Ansigtet og fik hans stærke Legeme til at ryste som med et Febergys. Umuligt kunde han gaa alene hjem til Møllen og overnatte ene under Tag med hende, Væg om Væg, med en Dør imellem dem.
