7
døre og med de loftløse Aabninger til begge Sider, gjennem hvilke man kunde se helt op i Hatten som op i et Par Taarne — maatte Kværnloftet forestille det pillebaarne Høienloft med sin Svale, og var maaske endda i al sin prunkløse Udstyrelse af melstøvet Træværk ikke saa fjernt derfra, som Jørgen, »den velvillige Læser«, maatte tro; ligesom ogsaa Lise i sin Hvergarnsdragt sandsynligvis havde mere Lighed med en virkelig Jomfru Mette fra Korstogstiden, end man skulde ane efter den romantiske Forfatters blomstrende Afskildring ....
Det var en jævn Blæst, Kværnene vare afstillede, og der arbeidedes paa denne Aften kun med den ene Spidsesten og med Sortérsigten, der utrættelig lod sit lille Drivhjul hvirvle lige ved den aabne Dør, medens dens regelmæssige, savende Lyd blandede sig med den vandfaldsagtige Susen af Kornet nede i Spidsestenen, hvis voldsomt snurrende og rystende Axel larmede med afbrudt Rumlen og af og til klirrede med sit Jernbeslag — nu og da gav den ogsaa en høi Piben fra sig, ligesom en Faarekylling. Dump Brusen af Vingerne og dæmpet Knirken af Hjulværkene paa de tre øvre Lofte ledsagede og samlede disse spredte og paatrængende Lyde fra Kværnloftet.
Jørgen sad tankeløst og lyttede — i Mangel af anden Beskjæftigelse; for han havde opgivet at læse,
