211
af en Krybskytte, hvis Jægerstolthed forbød ham at at tage noget Andet af Andres Eiendom, end hvad der kunde falde for hans Kugle. Og Frøken Hanne vilde sætte sig ned og begræde sin dræbte Yndling — »lille Jenny«, som hun aldrig mere skulde kalde frem fra Skovtykningen, bitterlig vilde hun græde, for hun havde et svagt og blødt Sind; og Tanken om disse Taarer vilde være for Lise hvad en lædskende Drik er for en Febersyg.
Imidlertid, Lise var en altfor praktisk Natur, til hun skulde slaa sig tilro ved at svælge i Forestillingen om tilfredsstillet gold Skadefryd. Da hun havde revet Klæderne af sig, slukket Lyset og rullet sig sammen under Dynen, grublede hun sig langsommelig i Søvn gjennem allehaande forvirrede Tanker om, hvordan man vel skulde gribe det bedst an med at puste Flammer af de Gløder, som dog sikkert endnu ulmede under Asken i det troløse Møllerhjerte.
