Side:Møllen.djvu/226

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

214

Saa knagede Trappen ned til Magasinet: Lises Hoved dukkede op over Sækkevolden. Hun bar en Bakke med tre Talerkener fulde af stegt Flesk og Kartofler.

— Hvad? skal vi ikke over at spise idag? spurgte Jørgen — idet han uvilkaarlig talte lidt sagte.

— Husbond sagde, at der var saa meget at gjøre idag, saa han vilde have Maden herover. Saa faar I Andre vel ogsaa nøies med det.

— Naa ja paa det Lav, siden du kommer saa pænt med det, sagde han, idet han tog hende under Hagen — hvad hun ikke kunde afværge, da hun holdt Bakken i begge Hænder, og Sækkene heller ikke gav hende Plads til at undvige.

— Naa, kan du ikke holde dine Fingre hos dig selv? vrissede hun; men hendes Øine lo, mens hun rynkede Panden paa en komisk Maade. Hun dæmpede Stemmen — for ikke at blive hørt oppe paa Kværnloftet, fra hvilket Hammerslagene uafbrudt klang. Dette at Husbond var saa nær, at man hele Tiden kunde høre ham, gjorde i Jørgens Øine Situationen særlig pirrende.

— Nei, hvad Morskab skulde der være ved ved det, lille Lise?

— Aa, der kan saamænd være megen Morskab ved det. Den Gang da jeg var saa skikkelig at give dig et Kys, og du stod saa artig og holdt dine