215
Fingre for dig selv — hver Gang jeg tænker paa det, maa jeg le, saa jeg faar ondt i Siden. Men hvad skal du nu med Bakken — du kan vel nøies med din ene Portion?
— Nei, jeg er ikke saa meget nøisom af mig idag, svarede Jørgen, idet han tog Bakken ud af Hænderne paa hende og skubbede den hen paa en Terrasse af Sækkebjerget; — hvorpaa han til illustrerende Forklaring greb hende ved Skuldrene, trak hende fast ind til sig og kyssede hende — hvad hun maatte finde sig i uden lydelig Demonstration, da det jo ikke gik an at røbe sig.
Og medens Jørgen berusede sig i dette Kys, der for hans begyndende Mandighed bekræftede Sandheden af det Ord, at det er saligere at give end at modtage, klingrede Hammerslagene bestandig ned med det lidenskabsløse Arbeides sikre Taktfasthed.
— Se saa, sagde Jørgen, da han endelig gav slip paa hende — det var Tak for sidst, og det har du længe haft tilgode.
— Du er et Utydske at komme i Nærheden af, brummede Lise og saae ned ad sig.
— Vent bare lidt, jeg skal springe ned og hente en Børste.
— Aa nei, det er ligemeget, idag er det jo Tørveir, svarede Lise og tog Bakken efter at have sat den ene Tallerken tilside til Jørgen.
