Side:Møllen.djvu/250

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

238

— Ja, det er en farlig Fyr, det er sikkert nok. Hvis jeg en Gang kunde have Held til at faa Fingre i ham, skulde jeg saamænd ikke klage over, at jeg maa rende saadan ude om Natten.

— Det er jo hans Søster, som tjener hos Dem, spurgte Hanne.

— Ja.

— Hun lader ellers til at være en ganske flink Pige. Hendes Ansigt synes jeg rigtignok ikke videre om, skjøndt det jo i Grunden er ganske kjønt.

— Aa, Lise er en meget dygtig Pige, jeg gad nok se den, der kunde overkomme saa meget, som hun kan.

— Saa? ja veed du hvad, Jakob! du skulde dog se dig for med hende, du kan ellers let en Gang komme til at fortryde det. For den Familie — begge Brødre er Krybskytter, den ene maaske halvt om halvt en Morder — Faderen og Bedstefaderen ogsaa — det er et ganske forbandet Hul den Rønne ude i Virket-Lyng — tro mig, der kryber ikke noget Godt ud af den. Jeg vilde ikke stole for meget paa hende.

— Naa det vilde vel dog være for mistroisk, mente Mølleren. Ogsaa Hanne dadlede Broderens altfor hurtige Dom: man burde ikke lade hende undgjælde for hvad hendes Slægtninge havde gjort.