Side:Møllen.djvu/256

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

244

— Naa, Hans; hvad siger du? spurgte han tonløst. — Vil du blive hos Onkel Vilhelm og Tante Hanne?

Han saae forventningsfuldt paa Drengen: maaske havde Hans mest Lyst til at gaa med hjem, og saa vilde han visselig ikke overtale ham til at blive.

Men Hansemand sprang af Glæde og lovede at være rigtig artig.

— Ja, naar han nu blot ikke er jer til Uleilighed, mumlede Faderen.

— Hvor kan De sige saadan Noget? det er os jo kun en Fornøielse.

Mølleren reiste sig og gik hen til Tobaksbordet i Hjørnet for at stoppe sig en ny Pibe.

Hanne spillede videre. — Sarastros Sang og den høitidelige Tempelmusik henrykte Sødskendeparret endnu mer end de første Stykker; men Møllerens Sind var i altfor bølgende Oprør til at en saadan himmelsk Skjønhed kunde finde et Speil deri.