248
Øieblik daskede en bladløs Ranke af den vilde Vin mod Ruden, og nu og da tudede en Ugle. Det blev efterhaanden saa mørkt, at hun neppe kunde se sine Hænder, men hun behøvede ikke mer Lys til sin Strikning, end en Kat behøver for at spinde; og hvad det angik, at der kunde have været noget hyggeligere ved at tænde en Lampe, saa var hun ikke i en Stemning, der havde den mindste Brug for Hyggelighed. Hvis hendes Øine blev blændede af Mørket og trængte til at oplive sig en Smule, saa behøvede de kun at se lidt ned for at finde to gule Kugler, der mødte dem med en vis fortrolig Glands: — Pilatus' Øine.
Denne hendes spiritus familiaris havde naturligvis strax mærket, naar hendes umedgjørlige Humør havde udladet sig tilstrækkelig, og havde saa indfundet sig som en Selvfølgelighed og var bleven modtagen som en saadan. Om nu de Timer, i hvilke den klogelig havde forholdt sig saa stille som en Mus, havde samlet en usædvanlig Spindekraft op i den, eller der var en anden Grund dertil — sikkert er det at Ingen, der havde hørt den spinde, vilde have troet at denne Lyd kom fra en Huskat, men snarere forestille sig at høre en Panther, der efter at have ædt en lille Hjort spandt i blodberust Velbehag. Og til denne Lises Yndlingsmusik klirrede hendes Staalstrikkepinde haardt
