265
Krybskytter, de kunde maaske skyde ligesaa godt og bedre end Skovfogden … og det var vel heller ikke nogen Forbrydelse, som om Godseierne ikke havde Vildt nok! … og fordi man blev kaldt Skyttelise, derfor havde man dog ogsaa sin Ærbarhed … Og om man ogsaa ikke laa og rendte til gudelige Forsamlinger, saa kjendte man dog sine ti Bud og var — nok en Gang — ikke »saadan en«.
Her stoppede Strømmen et Øieblik op for en lille Dæmning i Form af den Bemærkning, at han ikke havde villet krænke hende paa nogen Maade, men at han ikke troede, at hun havde saa meget imod ham, og at det var saa slemt for hende — at —
Her viste Dæmningen sig noget brøstfældig, og Strømmen brød igjennem og rev den med i rasende Hvirvel.
— Ja, hun holdt af ham, det vilde hun ikke nægte, det var vel heller ingen Synd det! men hun vidste ogsaa godt, at det ikke kunde blive til Noget mellem dem … hun var altfor ringe til det … og hun havde ikke ønsket Andet end at Alt maatte blive som det var … Men det havde hun rigtignok ikke ventet sig af ham … og nu var det forbi — altsammen var forbi!
