Denne side er blevet korrekturlæst
268
Det var ham, der havde Skylden. Og hun holdt af ham, hun elskede ham! …
Paa den anden Side af Væggen laa Lise dødtræt i sin Seng, men med altfor gjennemrystede Nerver og ophidset Blod, til at der for det Første kunde være Tale om Søvn. Ogsaa hun gjennemgik i Tankerne hele Forholdet mellem sig og Husbond, men kom ikke til et saa selvanklagende Resultat som han. Tvertimod, hun var i det Hele og Store tilfreds med sig selv.
Og da Møllehexen endelig henad Morgenstunden sov ind efter denne af Uveir saa hjemsøgte Dag, var det med den beroligende Bevidsthed at have koglet sig et afgjørende Stykke længer frem til Maalet.
