277
ryddet af Veien, og at hun ligesaa lidt vilde kunne lokke Mølleren som Jenny til Huse — det var den, der gav Spændstighed til alle hendes Muskler og satte hende de dristige Glandslys i Øinene. Og triumferende betragtede hun sit eget Dyr, den trofaste Pilatus, der var saa fed og glindsende, saa spinnende, saa haleringlende, saa behagelig slikkende sig om Munden og plirrende med Øinene som nogen Kat nogensinde har været, medens den Andens Jenny med brustne Øine og med Tungen ud af Munden hang i en eller anden Hælers Skur.
Mølleren hørte hendes glade Sang helt ovre i Dagligstuen, da han lidt over Klokken ti var kommen ind fra Bageriet. Den trængte ind sammen med den hyggelige Duft af ristede Kaffebønner, og dette Par oplivede ham mer end det blankeste Solskin og den blaaeste Luft havde kunnet gjøre det. Høimølleren havde den luxuriøse Vane paa denne Tid af Dagen at drikke to Kopper Kaffe — og det fortræffelig og meget stærk Kaffe — med Kringler og Smaakager til den første, medens der til den anden tændtes en Pibe, der ingenlunde var stoppet med Bondetobak men med god hollandsk Kanaster: for han var et Stykke af en Gourmand, var Jakob Clausen. Idag tændte han sig imidlertid en Cigar, da han satte sig hen for at vente paa Kaffen. Han havde en ren Skjorte paa og en pæn graa Frakke,
