Side:Møllen.djvu/298

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

286

Han traadte hen til Vinduet og lukkede det op; og han maatte holde godt fast paa det, da Blæsten ruskede umanerlig i det.

Kjøretøiet standsede udenfor.

— Peer! raabte Mølleren, du kan kjøre over og sætte Hesten i Stald.

Den sløve Dreng rykkede et Par Gange i Tøilerne, og den lille Hest satte sig igjen i Bevægelse. Lise saae efter Vognen, der langsomt kjørte tvers over Gaarden, med en Følelse af at en stor Fare var afvendt.

Mølleren lukkede Vinduet og vendte sig om imod hende.

— Det er sandt, jeg havde glemt at sige det til dig … Jeg kjører bort, naar vi har spist, og kommer ikke igjen før imorgen Eftermiddag … Jeg har nogle Forretninger med en Kornhandler inde i Byen, og saa gaar jeg med det samme paa Herredskontoret og løser et Kongebrev. Paa Veien kjører jeg ind til Præsten, som endnu har Smaaredsel tilgode, og saa snakker jeg med ham; han maa belave sig paa at holde en pæn Vielsestale … Maaske vil han finde det lidt tidligt, men jeg har nu ikke Lyst til at vente, til han synes, det er passende … Naa Lise, sluttede han, idet han gik hen til hende — synes du endnu, at det er en daarlig Spøg? For hvis du slet ikke synes om