Side:Møllen.djvu/31

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

19

og desuden to af de smaa Vinduer næsten vare forsvundne bag Barrikader af Sække. Sække fyldte overhovedet op overalt, stillede i Række, opstablede paa hinanden eller væltede paa Gulvet; og paa en af de sidste var Drengen Lars for en halv Times Tid siden falden i Søvn. Han drømte, at Lises Yndling, Katten Pilatus, der ellers aldrig viste sig i Møllen, kom listende ind og satte sig midt paa Gulvet, som om den vilde tage Stedet i Besiddelse; efterhaanden svulmede den op, til den blev saa stor som den Panther, han en Gang havde set paa et Marked, og saa spandt den med en tilsvarende Styrke, til man ikke længer kunde høre Møllens Larm, men kun den alene, og stirrede paa ham med glødende Øine og slikkede sig om Munden. Han var frygtelig angst, men syntes dog, at det maatte være det Deiligste i Verden at turde stryge med Haanden hen over dens glindsende Pels. Pludselig holdt den op at spinde og gabede, som om den vilde sluge ham, saa at Kjæberne formelig knagede paa den. Af Skræk vaagnede han og bemærkede strax, at Møllen ikke længer gik, samt at der kom Nogen ned ad den knagende Stige. I en Fart var han paa Benene og naaede just at faa en Sæk væltet om paa Børen, da Jørgen viste sig. Denne tilkastede Drengen det sædvanlige strenge og misbilligende Blik, som han mente var bedst egnet til at